Kommende gudstjenester

apr
5

Søn 05 apr 2020 10:30 - 11:30

Kirkens restaurering

Så nåede vi endelig i mål med den omfattende istandsættelse af Asperup kirke. Allerede i 2007 var en såkaldt besigtigelseskomité med repræsentanter fra Nationalmuseet, Fyns Stift og Middelfart Provsti på besøg i kirken, hvor man konstaterede, at altertavlen og prædikestolen trængte til en restaurering. Når kirken alligevel skulle lukkes, og det historiske inventar var hos konservator, gav det god mening også at renovere varmeanlægget, skaffe varme i koret og skabe en indbydende og handicapvenlig adgang til kirken. Våbenhuset hilser nu velkommen med et lyst og adgangsvenligt interiør. Det er vi meget glade for. Undervejs i arbejdet blev det gamle stenalter frilagt, og vi var så heldige at kunne få lov til at undlade at bruge de gamle paneler, der før restaureringen skjulte stenalteret. Alterpartiets udtryk er nu blevet en del lettere og lysere og sammen med det nye gulv har kirkerummet fået et nyt og lysere udtryk end før.

Konservatorerne har ydet et fantastisk stykke arbejde med altertavlen og prædikestolen, der også fremtræder meget lysere end før. Anders har bidraget med et nyt skriftsted, der starter på altertavlen og fortsætter på prædikestolen. Så man vender blikket fra alterets nederste felt, hvor der står: ’Da åbnede han deres sind’.... til prædikestolen, hvor citatet fortsættes ’så de kunne forstå Skrifterne’. Luk.24,45.

Vi ville også have istandsat kirkebænkene og gulvet under kirkebænkene, men den post måtte vi spare væk til fordel for at få kalket indvendig i hele kirken. Til gengæld har hynderne og stolene fået nyt betræk og er med til at lyse op i kirkerummet. Ligeledes må de store korsfæstelsesfigurer i skibet vente med at komme til konservator til der igen er penge i kassen.

Vi glæder os nu til at tage kirken i brug igen. Tak for tålmodigheden og rigtig hjerteligt velkommen til indvielsen palmesøndag den 5. april.

På en kirkebænk

Facebook

Asperup og Roerslev kirker er kommet på facebook!
Siden hedder ”Asperup og Roerslev kirker” og kan findes ved at følge nedenstående link:
https://www.facebook.com/groups/290059881363578/

Læs om Asperup kirkes historie. Dets orgel og se billeder fra kirken.

Folkekirkens Logo R C Pos RGB M

Læs om Roerslev kirkes historie. Og dets orgel og se billeder fra kirken.